Turen gik som vanlig nordover den 23. august om aftenen med afgang fra Frederikshavn kl 22:00 og ankomst kl 01.15 om natten.
Vi skiftedes til at køre - og havde planer om at vække Mitja og Frandsen i Orsa med morgenkaffe - men da det gik så strygende, var vi allerede langt nord for Orsa da solen stod op. Et hurtigt stop på en skovvej måtte vi dog have for at holde os vågne hele vejen.
Vi beholdte forspringet helt til Dorotea og nåede endda at handle ind i den lokale ICA før Mitja og Frandsen indhentede os på Hotel Dorotea til en hurtig gang æggekage med flæsk. Bedre æggekage har man nok oplevet i sit liv eller som Frandsen formulerede det, da han så os andre fortære kagen; "synes I det er en god æggekage".
Fremme i Storbäck sidst på eftermiddagen ventede Janne med nøglen - dvs. han var vist på bjørnejagt med nogle italienere og så måtte vi ellers vente - i stedet drog vi ned efter jagttegn. De var netop ved at skinde en bjørn udenfor hytten og inde i køkkenet så vi at kæbe og kranie lå til afkogning ved 200 grader celsius. Det var åbenbart ikke var så afgørende med bjørnens alder - for en lille årsunge var da vist det maksimale, man kunne presse dens alder til.
Nå vi fik jagtkort til VS23 og Janne fik anvist os huset nede ved vandrehjemmet - samme sted som Mitja og Arnfred overnattede i 2007. Vel indkvarteret og afspist med lidt brød og pålæg var det tid at få hvilet ud. Jens og jeg var klar på at starte op tidligt næste morgen - det var dog med liden alvor i stemmen - og morgenmaden blev da også nydt i fællesskab ved 8-tiden. For Jørgen var det dog så som så med nydelsen, da han mente, at det var den stærkeste kop kaffe han i sit liv var blevet præsenteret for. Hårdt presset og uden nogen form for erstatningskaffe - måtte han opgive at drikke den - selv efter at have fortyndet den med varmt vand.
Vi startede op på henholdsvis den nordlige myr (Mitja og Frandsen) og på cykelstigen (Jens og jeg) og aftalte at mødes på Knolden til et fælles tryk for traditionens skyld efter frokost. På vej ud til Knolden efter at været faret vild i ungbuskadset langs cykelstigen ser Jens en urhane forsvinde ind i Reservatet præcis der hvor Elsemarie og Henrik fik deres første chance året før. En hurtig knivtangsmanøvre med Sako arrangeres, og det lykkedes at præsentere en urkok over skovvejen for Jens i to omgange - dog uden andet resultat, end at Jens får erfaret hvad en hurtig acceleration i urfuglenes univers vil sige - i andet forsøg, når han dog at salvere kokken... BUM
Mitja og Frandsen har heller ikke set det store - en enkel urfugl måske - så vi nyder en pølse over bålet og angriber derefter Knolden. Vel nede på post opdager Sako et kuld ryper på modsat side af vejen og tager stand - jeg forsøger at omgå ham for at rejse fuglene mod Frandsen - men det resulterer selvfølgelig i en halv chance ned ad bakken mod øst - BUM - og at den ikke afskudte 3'er pappatron
i bagerste løb sætter sig uløseligt fast i geværet med patronudtrækkeren på den forkerte side - hvem var det der netop havde udtalt, at han aldrig havde oplevet at en haglpatron kunne blive for gammel...
Jens og Mitja passerer forbi os og forsvinder mod åen - hvorpå jeg henter en økse som mulig patronudtrækker i bilen - ryperne skal der jo følges op på.. Det lykkedes at få randen slidt så meget i stykker at patronudtrækkeren atter er på den rette side og med et smæk lukkes geværet over den nu kraftigt læderede patron. Tør - tør ikke... Frandsen vil gerne - men jeg retter geværet ind i krattet i udstrakt hånd og lukker øjnene - BUM... Endelig to nye bønner i og efter ryperne med Sako.
Ny stand og ny forbier - hvorpå Jens dukker op i krudtrøgen - han har hørt at der er action og vil deltage... Efter flere stande på både ryper, en enkel skovsneppe og tjur, samt en del skud har vi fået tre ryper på sækken og vælger at forlade den østlige del af Knolden.
