2010 - annonceret som det nye storår - skabte store forventninger og rigtig mange tilmeldinger. Lidt frafald var der dog tilsidst - men 4 biler kørte nordpå. Lise og jeg kørte i forvejen, da der lige skulle checkes et par loppis'er og et par svenske konditorier på vejen...
Første dag var vi på De Kongelige Jagtmarker på Halle- og Hundeberg. Det var med lidt nervøsitet, at vi kørte ind på terrænet med gevær, 200 stk blyhagl og lidt 00'er i lommen. Man kunne jo blive forvekslet med en tjuv-jäger.
Vi så dog kun et egern - og måtte så tage til takke med svensk lunch - på den gamle tomt, som nu udgjorde et fint overdrev med egen iskælder.
Anden dag stod den på konditorkage på Läckö Slot, før vi var på krebseindkøb til velkomstmiddagen. Dagen endte med at vi gik til ro med traner i luften over Orsa og Siljan-søen. Henrik og Elsemarie meldte sig ind over telefonen og var ca på højde med os - men var friske på at køre lidt længere.
Tredje dag stod den på vafler med multer og vispgrädda i hjemstavnsgården i Över-Hugdal. Akkurat som alle vandre-hjemmene i Dorotea, et svensk EU-projekt, hvor vaflerne var delvist sponsoreret af Den europæiske Union. I Østersund stod den på traditionel vis på stor-handel og restaurantbesøg, så Sako nåede at gabe en hel del den dag.
Elsemarie og Henrik var igen på omgangshøjde og endda lidt foran os nord for Østersund. Vi slog teltet op i fyrreskoven syd for Dorotea, og vi gik derefter på opdagelse på en nærliggende myr. Tre traner kom flyvende meget lavt indover teltet - og det havde nær kostet et telt, da Sako satte jagten ind. At Elsemarie og Henrik faktisk sov i telt nogle få km syd for os anede vi ikke - da telefonerne var uden for radiokontakt.
Dorotea lignede sig selv, og vi gik på handel i købmandsbutikken før vi lige fik et hurtigt gensyn med konditoriet overfor... Hvem stod pludselig i døren - jo sørme Elsemarie, der havde fået samme idé - eller som bare lige skulle se om vi måske sad herinde :o)
Vi fik handlet færdig og så var det tid til et gensyn med vandrehjemmet i Storbäck.
Storbäck Vandrehem
Storbäck. Udsigten fra badestranden
Vi havde vandrehjemmet for os selv - dvs. Elsemarie og Henrik som var med for første gang, Claus og Christian for fjerde gang, Mitja for fjerde gang i træk, samt Lise og jeg. Chresten måtte melde afbud med en brækket fod og da han snart skulle være fader, mens Mølleren måtte melde afbud i sidste øjeblik, da han skulle passe geschäften for chefen, som netop var blevet fader.
I vanlig stil kunne vi hver aften sætte os til et veldækket bord - velkomstmiddag med nyfangede svenske flodkrebs og kronvildt osso buco - Elsemaries og Henriks hjemmelavede frikadeller og dådyrstuvning, Christians [hjemmeopdrættede] lammekølle, Claus's fremragende kronvildtsuppe og Lise og Elsemaries vafler med multecreme til dessert...
Vafler med multecreme i sofaen
på vandrehjemmet...
Mitja blev forsinket pga et mindre udfald med bremserne i Göteborg og en smuttur til de Jämtlandske fjelde, så han gik glip af premieren og velkomstmiddagen. Næste dag besluttede Mitja at sove lidt længere for at være ordentlig udhvilet. Han vågnede dog brat op den næste morgen - og følte sig som Jeppe i baronens seng, da Elsemarie og Lise besluttede at overraske ham med morgenmad på sengen.
Ringriddere omkring middagsbålet
"Der er fluefiskere...
...og så er der dem...
der fisker med...
...orm
Lise og Elsemarie tog på fjeldet for at få en lille bytur på Børgefjeld Fjeldby og checke rypeterrænet ud. Vurderet ud fra billederne er der helt klart potentiale til en tur på Børgefjeldet...
