Den blonde svenske tolder og jagtbetjenten...
Om det var meldingerne om et koldt og vådt forår med dårlig reproduktion hos fuglene... Eller bare almindelig sort uheld - men 2009 var året med de mange aflysninger...
Om det var meldingerne om et koldt og vådt forår med dårlig reproduktion hos fuglene... Eller bare almindelig sort uheld - men 2009 var året med de mange aflysninger...
Vi havde booket vandrehjemmet med plads til 10 mand, - men i sidste ende var det kun kernen af kernen, som var tilbage, da den store dag oprandt - den 25. august 2009.
Mitja og Erik dannede således både fortrop og bagtrop dette år. Bilen var fyldt til bristepunktet med settere - 4 af de engelske - Lulu, Kiki, Miss Sofie og Simba, og en enkelt af de skotske - Sako. Vi måtte smide en køletaske og lidt andet proviant ud, for at få plads til den sidste mand og hund - men så var vi også på plads - og det gik i fuld fart mod færgen i Frederikshavn. Vi var fremme i god tid til at finde vores plads i køen af biler, der allerede var på vej op ad rampen...
I Göteborg kiggede den blonde svenske tolder nysgerrigt ind i bilen, hvorpå hun spurgte: "Har ni hund med".
Mitja svarede prompte: "Nej" - kiggede over på Sako, der sad på forsædet mellem mine ben, og derpå op i bagspejlet hvor Kiki, Lulu, Simba og Miss Sofie sad med store våde hundeøjne og kiggede ud på den meget blåøjede og kønne blonde tolder.
"Nåå Jaah - måske et par stykker", rettede Mitja svaret til.
"Hvad er formålet med jeres rejse - skal ni på jagt?", spurgte tolderen.
"Nej bare lidt hundetræning", svarede Mitja.
"Har ni geværer med", forsatte tolderen.
"Nej - nå jaa joo måske et par stykker..."
Vi blev pænt vinket ud af køen og alle vores hundepas, tolddeklarationer mv. blev fundet frem, hvorpå Mitja for alvor skruede op for charmen - 5 min. efter var vi tilbage på sporet.
I Göteborg kiggede den blonde svenske tolder nysgerrigt ind i bilen, hvorpå hun spurgte: "Har ni hund med".
Mitja svarede prompte: "Nej" - kiggede over på Sako, der sad på forsædet mellem mine ben, og derpå op i bagspejlet hvor Kiki, Lulu, Simba og Miss Sofie sad med store våde hundeøjne og kiggede ud på den meget blåøjede og kønne blonde tolder.
"Nåå Jaah - måske et par stykker", rettede Mitja svaret til.
"Hvad er formålet med jeres rejse - skal ni på jagt?", spurgte tolderen.
"Nej bare lidt hundetræning", svarede Mitja.
"Har ni geværer med", forsatte tolderen.
"Nej - nå jaa joo måske et par stykker..."
Vi blev pænt vinket ud af køen og alle vores hundepas, tolddeklarationer mv. blev fundet frem, hvorpå Mitja for alvor skruede op for charmen - 5 min. efter var vi tilbage på sporet.
Herefter gik det i fuld fart nordpå - med stop i Orsa i Dalarne med udsigt over Siljansøen - før "Batmobilen" atter forsatte mod nord igennem alle kamera- fælderne. Vel fremme i Storbäck fik vi hurtig nøglen til vandrehjemmet - og selvom vi kun var to mand - blev skiltet med alt uthyrt sat op i døren.
Meldingerne om få fugle var ikke helt usande - vi havde to små kuld urfugle, et par tjur og en enkel rype på myrerne omkring Knolden - men ellers var det ganske småt med fuglene i år...
De lokale sagde, at der ikke var flere smågnavere tilbage - så det ville blive et stort fugleår 2010, da alle rovfugle og -dyr vil være døde i løbet af vinteren. Helt sandt var dette nu ikke, da vi så en meget forskræmt lille mus krydse Reservatvejen i fuld fart til stor morskab...
 |
| Miss Sofie i fuld fart |
Første dag starter vi selvfølgelig på Knolden - vi hører et par fugle, og på vej tilbage får jeg salutteret en tjurhøne, som accelererer ud af en birketop tæt på parkeringspladsen. Anden gang vi kommer tilbage samme sted, får Kiki stand. De unge løver - Miss Sofie og Simba sekunderer, og jeg forstår alvoren i situationen. Op kommer en ung urkok - og jeg drager et lettelsens suk - da jeg ser et par fjer hvirvle rundt i luften og fornemmer et bump inde i det tætte krat.
 |
| En kold øl på "Knolden" |
 |
| Skal vi ikke have en tår øl... |
På vej ned af Reservat-vejen ser vi en rigtig gammel Tjurkok spadsere hen ad vejen... Meget heldigt for os - forsvinder han ind i Reservatet lige præcis der, hvor vi havde planlagt at starte vores tur ind i Reservatet... En knivtangs-operation planlægges - men gamle tjurkokke lader sig ikke narre så nemt og Mitja aner kun røgen - da kokken sætter af. I Reservatet stiger lidt urkokke ud af trætoppene - før vi ender ovre ved Mitja's finske venner.
Med 5 løse hunde på vejen skynder vi os tilbage i krattet, da vi ser en Volvo komme imod os... Det får bilen til at speede op - og lidt efter kommer jagtbetjenten stormende ned af bakken... Han har anet uråd - og vil gerne se jagtkort, jagttegn, toldpapirer, våbenpas mv... Vi tryller de fleste papirer frem - men mangler tolddeklarationerne, som ligger i bilen ude på P-pladsen ved Knolden. Efter lidt forhandling lykkedes det, at overtale ham, til at køre mig ud til bilen efter de manglende papirer - Jeg springer ind på forsædet med gevær og hund - og konen må over på bagsædet. På vejen derud forsøger jeg at tø ham lidt op - og da en järv pludselig lunter over vejen 50 m foran bilen - er han solgt... Det er kun anden gang han ser järv - og da jeg er mindst lige så begejstret for synet - ender det med, at vi hjerteligt giver hinanden hånd på den gode oplevelse.
En enkel dag på fjeldet bliver det også til - Mitja går helt til tops og finder en gammel stegg - som han nådig gemmer til bedre tider. På vej op og ned igennem urskoven ser vi en enkel tjurkok lette på lidt langt hold - og så må både mand og hund ty til multebærspisning i stedet. Mitja's hunde får hurtig smag for multerne, og pludselig er det ikke fugl, der bliver beep'et for, men multer på de små myrer inde i urskoven.
 |
| Sako har sat sig i en multeplante - han vil hellere på jagt... |
 |
| Flere multer... |
Efter fem dage med spredte fugle i terrænet går det atter hjemover - med batmobilen, som stryger lige igennem alle fotofælderne, forbi tolden og op på færgen i Göteborg.
